Christian Löbner Wesenberg

Kaptajn

Kaptajn Christian Löbner Wesenberg (1943)

Christian Löbner Wesenberg blev født i København den 20. juli 1895. han var søn af løjtnant og lærer Aage Halfdan Wesenberg. Christian kom tidligt i barneårene til Grønland, hvor hans far var blevet kolonibestyrer. Det var her lysten til officersgerningen blev vakt.

Skolegangen kom til at foregå på Sorø Akademi. 1. juni 1915 begyndte han på rekrutskolen i Aalborg og året efter blev han udnævnt til kornet ved 5. Regiment. Efter at have gennemgået Officersskolens næstældste klasse (1918 – 1921) vendte han tilbage til Vordingborg som premierløjtnant. I 1928 blev Wesenberg forsat til 9. Regiment i Viborg. I 1932 blev han udnævnt til kaptajnløjtnant med tjeneste som kompagnichef. Og i 1937 blev han udnævnt til kaptajn.

Danmark i 1942
I løbet af 1942 var den tyske besættelsesmagts frygt for engelsk landgang i Jylland vokset. Dette medførte, at tyskerne i løbet af sommeren 1942 forlangte alle danske militære styrker og garnisoner skulle fjernes fra Jylland. De blev herefter overført til Fyn. Garnisonen i Viborg skulle rykke til Nyborg. Regimentschefen i Viborg, oberst Wøhlk var interesseret i at leje hotel Nyborg Strand. Dette blev bragt i stand gennem forhandlinger mellem Forsvarsministeriet, byrådet i Nyborg og hotellets bestyrelse. Den 13. november 1942 indtog stabe og tre kompagnier ledsaget af musikkorps byen. Begivenheden formede sig som en folkefest. En deltager beskriver begivenheden således:

”Da vi kom til Nyborg, så vi 2 flag, og (den militære overlæge) Tarp foreslog straks, at de flagede for os, hvilket (oberstløjtnant) Thiede straks slog ned med en bemærkning om, at det nok bare var en fødselsdag. Men vi fik andet at mærke, da vi kom til stationen. Flaget var hejst, og der var fyldt med jublende mennesker, der skreg og råbte hurra. Børn og unge piger gav os blomster, og foran banegården var der sort af mennesker, der fulgte kompagniet (med musikkorps) gennem byen, der i dagens anledning var flagsmykket som på en festdag. Blomster regnede ned over soldaterne fra vinduerne. Flere virksomheder var lukket for at deltage i indmarchen, og snart lignede kompagniet det kendte billede fra troppernes indmarch i København efter Treårskrigen 1853. Herude på "Nyborg Strand" stod soldaterforeningerne med deres faner, og der blev holdt taler, og alt det bare fordi man var dansk soldat. Det hele var så rørende og samtidigt så mærkeligt, fordi vi jo slet ikke havde udrettet noget".

Nyborg Strand var et kompleks med hovedbygning, en tårnfløj og flere sidebygninger samt en fritliggende bygning Hermon, der rummede en kirkesal. Denne kunne udover det egentlige formål også benyttes til forskellige arrangementer. Endvidere havde man lejet et nærliggende vandrehjem.

Operation Safari
I løbet af første halvår 1943 steg spændingen mellem danske og tyske myndigheder. Antallet af sabotager var i stærk stigning og over hele landet opstod strejker. Tyskerne havde i juni udarbejdet planer for afvæbning af det danske forsvar. Lørdag den 28. august kl. 9 blev den danske regering stillet overfor et tysk ultimatum, der var helt uantageligt. Det danske svar ”NEJ” blev afleveret kl. 15.45. De tyske myndigheder fremsendte de udarbejdede planer til Berlin og fik umiddelbart accept. Søndag morgen den 29. august kl. 4 skulle Operation Safari – afvæbning og internering af de danske styrker iværksættes. I dagene op til gav den spændte situation anledning til en række – noget vekslende – meldinger fra foresatte myndigheder. Jydske Division, der var blevet placeret i Odense, befalede styrken i Nyborg forstærket kadrering, senere dog tilladelse til lørdag-søndags orlov. Lørdag kl. 15.30 fik regimentsstaben ad privat vej oplysning om regeringens svar. Kl. 19 orienterede obersten bataljonscheferne, der advokerede for, at regimentet skulle sættes i alarmberedskab. Trods yderligere skærpende meldinger fra politimesteren i Nyborg fandt obersten ikke anledning til dette. Han mente, at et tysk overrumplingsangreb var udelukket.

Angrebet på Nyborg Strand
I ly af natten 28. - 29. august, hvor det var bælgmørkt, blæste og regnede var tyskerne i smågrupper gået i stilling ved pigtrådshegnet omkring de danske kvarterer. Klokken 04.20 bemærkede en dansk vagtpost ved Nyborg Strand, at det puslede lige overfor hovedindgangen. Umiddelbart efter blev der kastet en lysbombe som angrebssignal for tyskerne. Der blev rettet heftig beskydning med maskingevær og maskinpistoler mod de danske vagtposter, og der blev kastet håndgranater. Bygningerne blev udsat for voldsom beskydning og der blev kastet håndgranater og fosforbomber ind gennem vinduer. Efter en brat opvågnen optog den danske styrke kampen. Tyskere trængte ind i bygningerne, hvoraf nogle gik i brand. Trods de meget ulige forhold blev der kæmpet fra dansk side. Da der – vistnok fra oberst Wøhlk – indløb telefonisk ordre om at indstille modstanden, protesterede vagtkommandøren i en af bygningerne.  Det blev dog ret hurtigt klart, at der var tale om et regulært og massivt tysk angreb, og obersten befalede, at skydningen skulle indstilles, og der skulle søges kontakt med de tyske styrker. Dette var i overensstemmelse med en tidligere udstedt forholdsordre, der var udsendt af den danske hærchef.

Klokken ca. 04.45 – efter at ordren til overgivelse var givet, blev kaptajn Wesenberg sendt op i hotellets tårn for at hejse det hvide flag. Imens sprængte tyske håndgranater bagtrappen i hovedbygningen. Kaptajn Wesenberg blev ramt af en eksploderende håndgranat og efterfølgende kvæstet af nedfaldne murbrokker fra den nedstyrtende trappe. Kaptajnen blev dødeligt såret. Han blev først fundet efter kampens ophør kl. ca. 06.00. Han var endnu levende og blev forsigtigt befriet og i et tæppe båret udenfor. En ambulance bragte ham til sygehuset i Nyborg. Men hans liv stod ikke til at redde og kl. ca. 16.00 samme eftermiddag afgik han ved døden. Kampene krævede endnu to dødsofre, kornet K. B. Madsen og menig Ivan Jacobsen.  Ved det samtidige angreb mod de danske marinefartøjer i Nyborg Havn omkom orlogsgast N. B. Olsen. Yderligere to civile omkom. Ved kampene blev 15 danske soldater såret.

Begravelsen
De fire faldne danske soldater blev torsdag den 2. september begravet fra sygehuset i Nyborgs kapel. Efter tyskernes krav var kun de nærmeste pårørende og nogle befalingsmænd og menige til stede. Tyskerne havde endvidere forbudt, at der måtte sendes kranse og blomster. Men ved hver kiste lå en krans ”Fra Kongen”.  Efter højtideligheden i sygehuskapellet førtes kisterne på rustvogne til Nyborg Kirkegård, idet tyskerne havde forlangt, at alle skulle begraves her. Ud over pårørende var pladskommandant Mohr med adjudant og et tysk kommando til stede. Efter kisterne var sat ned i graven affyrede tyskerne en æressalve. Herefter gav kommandanten tilladelse til, at kisterne måtte føres bort fra graven, idet familierne til alle andre end kaptajn Wesenberg ønskede andre gravpladser.  Nyborg Kommune bekostede senere mindesten på de tre nyborggenseres grave.

Kaptajn Christian Löbner Wesenbergs grav (1943)

Mindesten ved Nyborg Strand
Den 29. august 1945 blev der med deltagelse fra Flåden og det genoprettede 3. Regiment afsløret en mindesten foran Nyborg Strand med de fire faldnes navne.

Mindestenen for de faldne 29. august 1943 ved Nyborg Strand.

Hans daværende chef, oberstløjtnant Thiede, beskriver i sine mindeord kaptajnen således: 

”Kaptajnens evner pegede så absolut i retning af geleddet, hvor han kom til at uddanne hold efter hold - kun afbrudt af lærervirksomhed på korporalskolen. Kaptajnens stoute skikkelse, hans brune lød og det noget barske udseende dækkede over en sjælden trofasthed, ærlighed og forståelse overfor mennesker, han fik under sin kommando eller kom sammen med. Det faldt da også ganske naturligt, at kaptajnens store pligttroskab kom til at præge mandskabet, lige som mangen ung officer netop under kaptajnens vejledning har lært forståelsen af, at der også må lægges vægt på tjenestens detailler samt, hvad pligttroskab vil sige. Også udenfor tjenesten var kaptajnen i hele sin færd og optræden et glimrende eksempel for de unge, der ikke kunne undgå at mærke den kærlighed til og omsorg for sit hjem sin hustru og sine børn, der udstrålede fra kaptajnen.”

Christian Löbner Wesenberg blev 29. april 1928 gift med Annemarie Juel-Christensen. Hun afgik ved døden – 96 år gammel – den 20. april 2004. Hendes urne blev nedsat på Assistens Kirkegård i Nyborg på samme gravsted, hvor ægtefællen var blevet gravsat 61 år tidligere.

Kaptajn Wesenberg blev Ridder af Dannebrog den 6. juli 1941.