Spørgsmål eller behov for kontakt?

En kort skildring af slottets historie fra kongeslot til moderne uddannelsesinstitution

I 1663 skænkede kong Frederik III en gård ved den nuværende Frederiksberg Runddel til sine døtre. Den overgik i 1680 til kronprins Frederik IV og blev senere ombygget af arkitekterne Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah. Da midterfløjen brændte, opførte de Thurah den nuværende indgang i 1755 til Frederiksberg Have.

Efter sin første dannelsesrejse i 1692-93 var den unge kronprins blevet inspireret af den italienske byggestil. Han havde under sit ophold i Italien skitseret og tegnet sommerslotte og lysthuse, og han var interesseret i bygningskonstruktionerne. Efter sin hjemkomst anmodede han sin far, Christian V, om økonomisk støtte til opførelse af et lille sommerslot. Han modtog 14.000 rigsdaler af sin far og indledte i 1699 byggeriet på Valby Bakke – senere ”Friederichsberg” hvor han bl.a. fjernede 5 bronzealderhøje. Opførelsen af slottet blev gennemført i samarbejde med Ernst Brandenburger som bygmester og entreprenør og sandsynligvis også arkitekt. Slottet var opført i hollandsk barokstil.

Da Christian V døde i 1699, overtog Frederik IV tronen og fik derved direkte adgang til partikulærkassen (statskassen). Det første slot stod færdigt i 1703 og blev indviet i 1704. Kong Frederik IV og Hans dronning Louise flyttede ind på det færdige slot i 1704.

Den første udvidelse

Frederik IV måtte hurtigt erkende, at han som konge havde behov for mere plads og flyttede derfor ud af slottet i august 1706 for at gøre plads til en udvidelse og ombygning. I perioden 1707-09 blev slottet forhøjet til to etager med attiketagen øverst, og ved gavlene blev der bygget tværfløje, så huset fik H-form. Det blev pudset hvidt med vinduesrammer af sandsten, og hovedetagens vinduer fik skiftevis trekant- og segmentgavle. Sammen med de lave tage gav det et stærkt italiensk præg. Arkitekten var sandsynligvis Johan Christian Ernst, mens overbygningsdirektør Wilhelm Friedrich von Platen tog sig af det indre, dvs. slotskirken i østfløjens nederste etage.

Slottet skifter farve

Mens Christiansborg Slot blev opført, boede Christian VI på Frederiksberg Slot om vinteren, og det blev nødvendigt med endnu en udvidelse. I forlængelse af tværfløjene opførte de Thurah i 1732-38 to lange fløje med buegange mod gården. De blev forbundet med et porthus, der i 1828 blev ombygget af J.H. Koch, hvorved slottet kom til at fremstå, som det ses i dag. I 1799 blev det gulpudset.

Hofmalerne har travlt

Interiørerne består af endnu bevarede barokke stukkaturer og loftsmalerier af Heinrich Krock og Benoït le Coffre, bl.a. det berømte billede ”En maskerade” (1708) i loftet i Rosen, midtersalen i attiketagen. De to hofmalere udførte i perioden 1708-12 i alt 20 loftsmalerier til slottet, samtidig med at de udførte andre store opgaver på landets øvrige slotte.

Et andet perspektivisk kunststykke er den malede arkitektoniske ramme og slotskirkens alterbillede ”Det mirakuløse alter”. Den er udført af den tyske maler Antoni Muhle i 1710, om hvem man kun ved ganske lidt. Både alterbillede og loftsmaleri er udført af Heinrich Krock som nogle af hans hovedværker.

Hærens Officersskole flytter ind

Efter enkedronning Maries død i 1852 stod slottet tomt, indtil det i 1865 blev overtaget af Krigsministeriet. I perioden 1853-63 blev hovedslottet udlånt til Den Danske Frimurerorden. I 1864 blev slottet anvendt som lazaret og hospital med øjenkirurgi som speciale. Der blev indrettet ca. 500 sengepladser.

Ved hærloven af 6. juli 1867 blev Hærens Officersskole oprettet pr. 1. maj 1868, og efter en mindre istandsættelse indledte det første hold kadetter deres uddannelse på slottet i 1869. Skolen har siden da haft domicil på slottet.

https://klartilkamp.dk/download_file/view/517/417Læs mere om slottet og kirken

Du kan læse mere om Frederiksberg Slot som ramme for den kongelige familie og senere officersskolen i bogen Frederiksberg Slot & Hærens Officersskole. Læs bogen her eller køb den som et godt minde.

Bogforside_Frederiksberg_Slotv2.jpg

Slotskirken er også nævnt i bogen, men introduceres ganske kort her - slotskirken. Bemærk, at alle henvendelser om anvendelse af kirken skal ske til Frederiksberg Sogn.

Umiddelbart inden for hovedindgangen til selve slottet ligger Mindehallen, som du kan læse mere om her: Mindehallen på Hærens Officersskole.

Mindehallen_paa_Haerens_Officerskolev2.jpg

Kontakt os

Klik her

logo-HO.png

Frederiksberg Slot
Roskildevej 28
DK-2000 Frederiksberg

Sociale medier